Få adgang til Love.dk

Opret din egen gratis profil og se mere på Love.dk!

Opret gratis profil

Hvad skal jeg gøre? (4/11)


Anonym (Opretter)

(16) 08-10-2013 kl. 20:19

Svar på indlæg nr. 12 af e-type:

Jeg forstår godt din forvirring, for jeg er selv så forvirret. Mine tanker myldrer rundt og kan ikke finde hoved og hale i det hele. (symptom på min stress).
Men problemerne er faktisk lidt af det hele..... Både mht om nogen kan se en metode jeg kunne få sagen mere på gled? Om jeg og de har gjort nok? Nogen der har oplevet noget lignende, og hvad de så gjorde??
Og så om hvordan jeg skal forholde mig som sygemeldt og hvad de kan skubbe mig ud i. Føler at jeg bare er en bold der skal sparkes væk hurtigst muligt.

Tak for dit svar.



Anonym (Opretter)

(17) 08-10-2013 kl. 20:29

Svar på indlæg nr. 15 af ChioW:

Det har nemlig været en rigtig grim mobningssag. Min psykolog sagde at det er den værste form for psykisk chikane jeg har været udsat for.

Jeg føler nemlig også at jeg er ret så magtesløs, når lederen bare vælger at lade som om der intet problem er. Altså min fagforening havde en samtale alene med min leder, derefter skulle de så senere have samtale med lederen af daginstitutioner. Da de havde snakket med lederen af daginstitutioner, lød min fagforening som om vi ikke skulle regne med noget. Min leder havde nemlig allerede kontaktet lederen af daginstitutioner, så hendes syn på sagen var jo allerede blevet farvet af hendes forklaringer. Efter mødes med lederen af daginstitutioner og min leder, så lyder det som om sagen bliver fejet under tæppet. Da min kollega har arbejdet der i utroligt mange år, og der aldrig har været klager over hende før. ( Dem der bliver udsat for psykisk chikane har det med at gemme problemet i dem selv. De tør ikke komme frem med det, fordi de ofte har så stort et knæk på selvværdet mht de ting de har været udsat for. Jeg ville personligt ikke have gjort noget, hvis jeg ikke var bukket under psykisk. Sådan virkelig brudt sammen. Mine 2 kollegaer der er med i sagen, de ville heller ikke have sagt noget, hvis ikke jeg førte an. Den ene var også kørt psykisk ned for et år siden, og græd på toilettet på arbejdet hver dag. Og så er der de 2 andre jeg kender til, som ikke tør gøre noget selv nu jeg har banet vejen. Og hvem ved hvor mange flere der er?)

Jeg føler nemlig også at jeg ikke heler ordentligt, når det hele fremstår som om det er mig der har været "den onde", og med visheden om at hun fortsætter sit tyranni. Det er frygteligt for mig at tænke på. Og ved bare ikke hvad jeg kan gøre. Om jeg kan gøre noget??



 (slettet)
(18) 08-10-2013 kl. 20:42

Svar på indlæg nr. 17 af Anonym:

Delmål.

1. Underrette fagforening og kommune. Det har du gjort, og det er nu ude af dine hænder.

2. Sig op. Der er ingen grund i verden, der retfærdiggør, at du bliver et sted, der gør dig syg.

3. Sygemelding. Du kan være sygemeldt i op til 52 uger. Herefter kan der gives dispensation i 2 x 26 uger, hvis det skønnes, at det er nødvendigt.

4. Arbejde. Som sygemeldt har du ikke, og kan heller ikke have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Du kan dog efter 6 måneder skifte status fra "passiv" til aktiv og her vil du blive tilbudt kursusforløb hos ekstern aktør hos den afdeling i dit jobcenter, der tager sig af sygemeldte ledige.

5. Uddannelse. Det samme som ovenstående. Det skal du først tage stilling til efter endt sygdom, og her kan du få hjælp af arbejdsmarkedskonsulenterne i både a-kasse, fagforening og på dit jobcenter.

.. så lige nu skal du blot koncentrere dig om at blive rask.



 (slettet)
(19) 08-10-2013 kl. 20:44

Svar på indlæg nr. 18 af Mei Pei Nhiss:



 (slettet)
(20) 08-10-2013 kl. 20:49

Svar på indlæg nr. 17 af Anonym:

Hvorfor ikke køre en sag mod vuggestuen? Som jeg ser det, har du gode betingelser på din side (du har kollegaer, der kan bakke dine oplevelser omkring overgreb op, du har psykologens ord, du har fagforeningens opbakning osv.).



Love.dk anvender cookies til at optimere brugeroplevelsen og webstatistik. Læs mere om vores brug af cookies i Brugerbetingelser. Fjern besked.