Få adgang til Love.dk

Opret din egen gratis profil og se mere på Love.dk!

Opret gratis profil

Hvad skal jeg gøre? (3/11)


Anonym (Opretter)

(11) 08-10-2013 kl. 19:58

Svar på indlæg nr. 5 af Love Games.:

Jeg kan jo ikke bevise at der er sket overgreb, da vi jo ikke må filme osv. Min fagforening og psykologen sagde at jeg og de andre skulle skrive vores oplevelser ned, og at det burde være nok når vi er flere der siger det samme. Men det vælger man åbenbart at se bort fra. Forstår ikke hvordan det kan lade sig gøre?
Så ville ønske jeg havde de 2 andre med i det. Så havde vi jo været 5. Men som min psykolog sagde til min leder "Hvor mange beviser skal du have? jeg er overbevist. De er 3 der siger det samme."....

Jeg hører bare forskellige ting fra forskellige folk. Det virker som om de vil sende mig i praktik eller andet selvom jeg stadig er så syg at jeg ikke hænger sammen, og det skræmmer livet af mig.

Tak for dit svar.



 (slettet)
(12) 08-10-2013 kl. 20:01

Svar på indlæg nr. 1 af Anonym:

Det her lydet måske lidt hårdt - men det er venligt og konstruktivt ment:

Du skal starte med at lære at kigge på et problem ad gangen - og kun forholde dig til det ene problem, før du kaster det næste ned i blenderen også.

Jeg forstår simpelthen ikke oplægget. Hvad er det helt præcist du gerne vil have hjælp med ?

-er det i forhold til den sag fagforeningen kører ?
-er det i forhold til de børn der lyder til at være 'i klemme' i sagen ?
-er det i forhold til hvordan du skal håndtere det, hvis du skal tilbage til arbejdspladsen ?
-er det i forhold til hvis du bliver fyret/spillereglerne som arbejdsløs ?

Vil egentlig gerne hjælpe... where to begin ?

Men jeg håber da at tingene på en ellet anden måde bliver til det bedre.



Anonym (Opretter)

(13) 08-10-2013 kl. 20:10

Svar på indlæg nr. 6 af Mr_mike:

Ja, det forsøger jeg også. Nu da jeg ved at det intet hjalp.
Dog plager det mig at jeg er nedbrudt psykisk, og ikke engang kan få medhold i hvad der har forårsaget det. Det plager mig, det er som om man lever i et mareridt.
Som om en anden har slået en person, men folk så siger det kun kan have været én selv der har slået en. Det er utroligt underkendende... :S Og verden virker så åndssvag her.
Pga. det der er sket, så har jeg rigtig dårligt selvværd i form af et arbejde, og er så utroligt bange for om jeg skal få det dårligt på det næste arbejde.

Tak for dit svar.

Redigeret 08-10-2013 kl. 20:16



Anonym (Opretter)

(14) 08-10-2013 kl. 20:14

Svar på indlæg nr. 7 af Finkelstein:

Mange tak for det, jeg er også stolt af at have gjort det, men føler bare jeg ikke skulle have gjort det, nu da der overhovedet ikke kommer noget ud af det. Hun kan fortsætte med at terrorisere børnene og medhjælpere. Og jeg har ødelagt mit eget liv oveni.
Er så bange for at jeg får svært ved at finde et nyt job, fordi jeg er bange for at min arbejdsgiver kan sprede dårlige info om mig og derved forhindre mig i at få et nyt job. Sådan : "Hende her skaber kun drama og prolemer". Og føler det er rigtigt uretfærdigt, når jeg ikke har gjort noget galt, jeg har kun sagt og kæmpet for sandheden. Og det skal jeg så straffes for nu.
Plus at jeg er så uendeligt bange for at blive opsøgt eller støde ind i hende kollegaen i byen eller andre steder. Føler mig meget fanget på det. Tør ikke handle ind i min egen by.
Tak for dit svar.



 (slettet)
(15) 08-10-2013 kl. 20:15

Svar på indlæg nr. 11 af Anonym:

Det lyder som en rigtig grim mobningssag. Det kan være rigtig svært at vinde en sådan sag, når lederen stikker hovedet under gulvtæppet.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad der er sket og skal ske i sagen. Har der kun været tale om en samtale med din leder, eller har du rejst en sag i retten?

Din fremtid i vuggestuen skal nok anses for snarligt sluttet, med mindre sagen bliver kørt mod vuggestuen, dvs. dermed også lederen, der har det øverste ansvar for, hvad der sker på stedet. Jeg forstår ikke, at det ikke sker, hvis der sker overgreb mod børnene.
For mig lyder det til, du er midt i noget, men ikke kører det hårde skyts mod stedet. Forstår sagtens, det ikke er nemt, hvis fagforeningen er små inkompetente og kollegaer også stikker hovedet i busken.

Du har to muligheder, som jeg ser det: Enten at køre sagen helt igennem, eller trække dig tilbage for at slikke dine sår.
Den sidste løsning kan umiddelbart ses som den nemmeste, men da vil overgrebene mod børnene fortsætte, og du vil måske have sværere ved at heles psykisk, da du derved vil fremstå som en, der tog fejl.

At spekulere over en ny fremtid på arbejdsmarkedet synes jeg, du skal lade ligge for nu. Om du vælger at kæmpe den kamp færdig eller ej, så har du et stykke arbejde foran dig med at komme på dupperne igen mentalt.



Love.dk anvender cookies til at optimere brugeroplevelsen og webstatistik. Læs mere om vores brug af cookies i Brugerbetingelser. Fjern besked.