Få adgang til Love.dk

Opret din egen gratis profil og se mere på Love.dk!

Opret gratis profil

Vandring på Grejsdalsstien søndag den 26. juli 2020-


 Woodpecker, 62
(1) 04-07-2020 kl. 11:08

Hermed vil jeg gerne invitere til en vandring på Grejsdalsstien søndag den 26. juli 2020 med start fra pladsen mellem Jelling Kirke og Kongernes Jelling kl. 10.30.
Turen vil blive ca. 17 km med ca, 138 meters stigning og ca. 237 meters højdereduktion.
Tempoet vil blive moderat med et tempo som ikke vil blive hurtigere end 12 minutter pr. km på jævn vej. Og tempoet afpasses, så toget fra Vejle Sygehus kl. 15.21 kan nås. Det gennemsnitlige tempo vil ligge omkring 16 minutter pr. km incl. pauser.
På min seneste tur, hvor jeg fulgtes med en anden, lå tempoet mellem 12:02 og 40:18 pr. km. Sidstnævnte var under spisepausen
Der vil være pauser undervejs, bl.a. til en medbragt madpakke og væskeindtag.
Jeg har efterhånden gennemført ruten ni gange, fem gange i den nævnte retning.
Ruten egner sig ikke til gangbesværede, men vil for tiden sandsynligvis kunne gås i fornuftigt fodtøj, altså ikke i sandaler.
Bliver det for meget regnvejr aflyses turen. Følg med i hvad jeg skriver i dagene op til turen.
Der må selvfølgelig tages hensyn til den aktuelle covid-19-situation.
Husk at medbringe madpakke, drikkevarer, frugt og snacks, et regnslag, solcreme, kasket og påklædning efter det aktuelle vejr.

Der er for tiden muligt at købe enkeltbilletter til DSB for max. 99 kr.
Turen fra Vejle til Jelling koster 36 kr og kræver en gratis pladsbillet.
Jeg kører til Jelling fra Vejen og har ekstra pladser i bilen.
Der er tog mellem Vejle og Jelling hver time, men ikke alle tog standser ved sygehuset. Gåturen gennem byen vil i så fald give en kilometer ekstra.

Skriv gerne for uddybende spørgsmål og tilmelding.

Jeg håber at se nogle naturglade medlemmer fra disse sider til en hyggelig og hård dag i en smuk natur.





 Woodpecker, 62
(2) 19-07-2020 kl. 22:23

Så nærmer tiden sig for min planlagte vandretur med start 26. juli 2020 fra Jelling Kirke kl. 10.30, så vi kan nå toget retur til Jelling kl. 15.21 fra stationen ved Vejle Sygehus.Ca, 17 km.
Vejrudsigterne for dagen er meget vekslende. Den seneste jeg har set skriver om 23 graders varme, men 4,6 mm vand i løbet af døgnet. Det må gerne blive køligere og regnen har jeg ikke bestilt.
Jeg har bestilt min pladsbillet til toget.
Jeg håber antallet af kig på mit opslag mere er udtryk for interesse for turen, end antallet af kommentarer og spørgsmål til mig om turen er.
Jeg glæder mig til en tur med madpakke, drikkelse, påklædning efterforholdene og nogle vandreglade deltagere.

Redigeret 19-07-2020 kl. 22:25



 Woodpecker, 62
(3) 25-07-2020 kl. 09:45

Ja, så er det i morgen søndag den 26. juli 2020 kl. 10.30 det går løs med min vandretur fra Jelling Kirke til stationen ved Vejle Sygehus en tur på ca. 17 km.
Ifølge vejrmeldingerne havde det nok været bedre at gennemføre turen idag. Desværre er mine bønner om godt vejr ikke blevet hørt. 16-18 graders varme er okay, men 0,3 til 2 mm regn hver af de timer, vi er igang, kan gøre turen udfordrende. Da en af de tidlige morgentimer byder på 3,7 mm, kan gummistøvler være en god ide.
Vi kan evt. finde ud af en måde at afkorte turen på. Måske bruge lidt tid på udstillingen "Kongernes Jelling" og Jelling Kirke.
Jeg vil kunne genkendes på en gul løbejakke og en lyseblå kasket.
Er der spørgsmål, kan de stadig besvares enten her i tråden eller via min postkasse på love.dk, men gør det gerne i dag.

Husk madpakke og drikkelse mm. .

Jeg håber vi ses.



 Woodpecker, 62
(4) 20-08-2020 kl. 07:16

Det undrer mig, at der ikke er nogen, der kommenterer mine indlæg om vandring, når der trods alt er en del, der læser dem.
Det er da muligt at spørge eller kommentere både her i debatten og at skrive til mig i min indbakke.
Jeg bider ikke.



Love.dk anvender cookies til at optimere brugeroplevelsen og webstatistik. Læs mere om vores brug af cookies i Brugerbetingelser. Fjern besked.