Få adgang til Love.dk

Opret din egen gratis profil og se mere på Love.dk!

Opret gratis profil

Boganmeldelser fra Læsehesten (35/41)


 (slettet)
(171) 13-09-2013 kl. 15:55

Jeg skal til og igang med bogen m Rhett Butlers Fortælling skrevet af Donald McCaig...

Så er han tilbage! Hav lugtesaltet parat og lad jer opsluge af "Borte med blæsten" set fra Rhett Butlers synspunkt.

Hvem var Rhett Butler egentlig? I Margaret Mitchells udødelige klassiker "Borte med blæsten" var der en del uafklarede og skandaløse sager omkring med denne djævelsk charmerende mand. Glæd jer, for dem får man forklaret i Donald McCaigs autoriserede fortsættelse. Udvidelse eller parallelroman er måske et bedre ord at bruge, da "Rhett Butlers fortælling" strækker sig over en periode på ca. 31 år og altså starter nogle år før - og slutter nogle år efter - "Borte med blæsten".

Det er skønt at opleve Rhett Butler få liv, at forstå hans bevæggrunde og få indblik i den barndom og ungdom, der har gjort ham til den mand han er. Ikke mindst er det en fornøjelse at stifte bekendtskab med de mennesker han var tæt på.

"Rhett Butlers fortælling" omhandler nemlig ikke kun Rhett Butler, men lige så meget de mennesker han omgav sig med. F.eks. hans søster Rosemary som folder sig ud til at blive bogens virkelige heltinde, den tyranniske far Langston Butler, skolekammerat og senere konføderationshelt Andrew Ravanel, Belle Watling, elskerinde OG kammerat og ikke mindst Tunis Bonneau, Rhetts bedste ven og tidligere slave.

Bogen kan sagtens stå alene, dog har jeg et lille forbehold. Rhett Butlers fascination af Scarlett O’Hara virker ikke helt troværdig, da Scarletts figur i bogen er rungende hul og overfladisk. Men så er det jo godt, at jeg VED bedre og kan perspektivere til især filmudgaven af "Borte med blæsten", hvor Vivien Leigh og Clark Gable leverer to pragtpræstationer af følelser og rå magnetisme! Måske er det med vilje, at McCaig er skøjtet let og elegant hen over Scarlett O’Hara. Han kan være af den opfattelse, at alle kender Scarlett, og nu er det Rhetts tur. Så hermed er I advaret.

Bogen er nem at sluge og skrevet i et flydende sprog. Beskrivelserne er levende, og den dovne, støvede sydstatsstemning er perfekt fanget. McCaig forstår virkelig at fortælle sin historie med historisk og menneskeligt engagement, så skynd dig at få fat i bogen, hvis du er til de store fortællinger.



 (slettet)
(172) 13-09-2013 kl. 16:01

Svar på indlæg nr. 171 af hebiha:


uhhhhhh den skal læses, når jeg er færdig med Arnold Schwarzenegger´s biografi.

Som for øvrigt kan anbefales, jeg er blevet meget meget overrasket over lille Arnold.



 (slettet)
(173) 13-09-2013 kl. 16:40

Jeg har jo god tid til at læse nu her, så jeg er begyndt på en ny krimiserie af Helene Tursten (svensker). Det er politikvinden Irene Huss, som er hovedpersonen.

En rigtig god og spændende serie.



 (slettet)
(174) 13-09-2013 kl. 17:02

Svar på indlæg nr. 173 af FioniaDK:


Uha, svenskerne kan altså noget med krimmier Kan også stærkt anbefale Mari Jungstedt krimmier

1 : I den stille nat
2: Den inderste kreds
3: Den døende dandy
4: I denne søde sommertid
5: Den mørke engel-

god læselyst



 (slettet)
(175) 13-09-2013 kl. 21:49

Svar på indlæg nr. 174 af topsy:

Dem har jeg sørme også læst alle som èn. Har dem selv.

Jeg elsker, når jeg opdager en (for mig) ny krimiserie.



Love.dk anvender cookies til at optimere brugeroplevelsen og webstatistik. Læs mere om vores brug af cookies i Brugerbetingelser. Fjern besked.