Svar på indlæg nr. 1 af Stinapigen:

Søskende er jo ingen garanti for at de får et forhold.


Jeg har 2 brødre der er 13 og 15 år ældre end mig. Der kan sagtens gå år imellem vi ses. Så ikke det store søskende forhold der.

Jeg kan se mine egne 3 har meget glæde af hinanden og håber bestemt de bevare noget af den nærhed når de bliver voksne.

Svar på indlæg nr. 1 af Stinapigen:

Begge mine forældre Var/ er enebarn og de blev hurtig enige om, at de ville have mere end et barn, da de havde savnet søskende...Jeg har selv 3 og de har glæde af hinanden på forskellige måder indbyrdes...
jeg ville synes det havde været kedeligt , hvis jeg ikke havde haft min bror , at lege,pjattet, slås og skændtes med, da jeg var barn...

Svar på indlæg nr. 92 af Buddy:

Jo men omvendt, så har jeg en bror jeg aldrig ser - jeg har intet glæde af ham. Jeg ser hans unger - og Gudske skal og lov for det.

Min far er også enebarn og har altid sagt, at han mente at min datter ikke måtte stå alene.

Svar på indlæg nr. 91 af -blaaah-:

Det med søskende kan gå fra at være ens tætteste ven, til én man ikke kan fordrag/aldrig ser.
Jeg er selv enebarn, og har på mange måder haft en dejlig barndom, en slags treenihed med min mor og far. På andre måder har jeg savnet søskende, til at lege med, til at finde ud af spilleregler, når man lever sammen med andre, at kunne tåle at blive drillet. Nu, hvor mine forældre er gamle, ville det være dejligt at have en søskende at tale med og til at skiftes til at besøge forældrene.
Idag glæder det mig utroligt at se, hvor glade mine børn er for hinanden.
De vil altid have hinanden, håber jeg, og det er en stor støtte.

Redigeret 05-04-2012 kl. 23:55