Få adgang til Love.dk

Opret din egen gratis profil og se mere på Love.dk!

Opret gratis profil

Hjælpe-tråden til forældre med teenagere (7/26)


 (slettet)
(31) 29-09-2013 kl. 11:24

Svar på indlæg nr. 28 af Ellermåskeskuviikke:

Så kom 'forældrekortet' igen.

Jeg er selv en bekymret type, og nu har jeg skulle tage mig en del af mine 3 mindre brødre, da mine forældre levede som hund og kat i 10 år inden de blev skilt. Og det var mest de to mindste som er 11 og 16 år yngre end mig, og lige netop i deres teenageår.

Og jo, jeg ved godt ting kan ske pludseligt....

Og jeg ved godt at det værste der kan ske er når der sker ens barn noget, har en kammerat der kørte sin egen 3-årige søn ihjel ved et uheld, og jeg har set min mor miste sin datter (min søster) til kræften, da søs var 41 år..... hun var syg i ca 20 mdr, så tror nok jeg har set hvordan en mor kan have det over uvisheden om hvad der sker med hendes barn.

Men man skal altså også som forældre, kunne leve og sove samtidig med at ens børn også lever deres liv.
Og man må gerne bekymre sig om sine børn, men der skal jo også være grund til det andet end at de bare er som unge nu er!



 (slettet)
(32) 29-09-2013 kl. 11:38

Svar på indlæg nr. 31 af Fætter Solskin:

Jeg siger heller ikke at du ikke har oplevet triste ting tæt på,ej heller fornægter jeg den sorg du og dine har oplevet

Jeg som mor forsøger så godt jeg kan ikke at lade min indre bekymring komme mine børn til gene,jeg er mig bevist om at jeg ikke skal og må forhindre dem i at leve deres liv,uagtet de farer der altid lurer rundt om hjørnet.

Men den angst jeg har indeni kan jeg ikke flytte på,mine børn og min tættester familie er mit et og alt og frygten for der sker dem noget ondt er tilstede,nu er det jo ikke sådan at jeg lever døgnets 24 timer i bekymring,men når de træder ud hvor man ved tingene sker,så kommer det op til overfladen.

Man skal ikke lade frygten styre nej,men man skal heller ikke læne sig tilbage i stejl overbevisning om at det ikke kan ramme.

Jeg mener der er grund til den bekymring forældre føler,og det i en helt anden gra nu end før hen,det var ikke samme bekymring min egen mor havde da jeg og mine brødre var unge,for der skete ikke nær så mange grufuld heder som i dag.



 (slettet)
(33) 29-09-2013 kl. 11:41

Svar på indlæg nr. 1 af Madam Ziki:

Åh my - altså undskyld jeg siger det - men jeg er så lettet over, at teenagetiden overstået for mine børns vedkommende.
Min søn gik meget i byen i sin teenagetid. Jeg talte meget med ham om, at kende sin begrænsing indenfor alkohol, drikke vand indimellem, altid at holde sig til den flok han var i, ikke lade sin drink stå på bordet mm. Vi havde en aftale om, at han skulle skrive hjem på et tidspunkt af natten og stave et fremmedord, så jeg kunne se, at han ikke var helt fra den. Han skulle skrive, når han forlod byen, og når han var kommet til den kammerat, hvor han evt. skulle overnatte.
En gang var det ved at gå galt, da han uforvarende kom ud på et toilet, hvor nogle fyre var ved at sniffe et eller andet. Der var tæv i luften, sagde han. Han skyndte sig at sige, at det gjorde han også, så han ville ikke sladre, og slap så. Hans held var, at han var hurtig til at tænke i den situation. En anden gang, havde han sagt farvel til de andre, gået ned til en natbus stoppested - og faldet i søvn. Det var vinter, men heldigvis ikke frost. Det gjorde mig nervøs, og sagde, at han ALTID skulle følges med nogen i natbussen, eller tage taxa.
Vi forældre har været flinke til at afhente en flok på skift i morgengryet forskellige steder i bil, taget dem med hjem til fællessovning på madrasser rundt omkring i huset. Et godt samarbejde mellem forældrene er guld værd.
Jeg har brugt, at lægge mig til at sove ved 22-tiden og så være vågen nogle timer midt på natten, blundet indimellem, og så lagt mig til at sove, når han var vel hjemme igen. Men hårdt er det, den tid det varer.



 (slettet)
(34) 29-09-2013 kl. 11:41

Jeg er såmænd enig i, at ens forældreansvar pr. automatisk udløser bekymring, spekulationer m.v. på ligefod med alle de skønne og varme følelser.

Jeg mener så også, at man selv til en vis grad er herre over, hvor kraftigt man lader sig styre af disse følelser. Her tænkes specielt på bekymringen og vel for nogle angsten når ungerne er ude på egen hånd.

Er man generelt meget påvirkelig af nyhedsmediernes bevidste manipulering med vores angst, så vil det klart have en forstærkende effekt, ikke bare på ens generelle angst, men i særdeleshed i angsten for at der skal ske vores dejlige børn noget grimt.

Min egen fru moder kunne heller ikke sove, når jeg var ude og feste. Hun kunne såmænd fint sove, hvis jeg blot skulle overnatte hos en kæreste eller ven. Ergo hun havde et meget anstrengt forhold til fester og fareniveauet ved fester - "Man hører jo så meget....." Sikkert men det handler måske mere om manglende evne til at vurdere risikoen og holde speciel tilfældene op imod virkeligheden.

Mig bekendt trafikdræbes der ca en person i døgnet, Hvor mange har et anstrengt forholdt til det ?

Selvfølgelig har jeg da mærket bekymringen, når mine drenge skulle cykle alene i skole første gang, når de skulle ud på blå mandag, til fester med alkohol osv osv. Jeg har så bare besluttet, at det ikke skal påvirke mit liv i en grad, hvor jeg intet som helst kan foretage mig, blot fordi jeg mærker en smule bekymring. Og....selvfølgelig kan man tage diverse tiltag, til at sikre sig at ens bekymring ikke udvikler sig til en stærkt begrænsende faktor

Det er fint at være engageret i ens børn, og kunne mærke en snert af bekymring, men det er dælmene ikke sundt, at være fuldstændigt i sine følelsers vold, på grund af et særdeles anstrengt forhold til risikoen ved at leve livet.



 (slettet)
(35) 29-09-2013 kl. 11:49

Love.dk anvender cookies til at optimere brugeroplevelsen og webstatistik. Læs mere om vores brug af cookies i Brugerbetingelser. Fjern besked.