Få adgang til Love.dk

Opret din egen gratis profil og se mere på Love.dk!

Opret gratis profil

Den (u)attraktive jobannonce (1/7)


 (slettet)
(1) 28-06-2012 kl. 12:53

Betragt jobannoncer, der mht. det primære faglige indhold er ca. lige gode i forhold til dig.

Dette handler om det ikke-faglige indhold af jobannoncer eller om sekundært fagligt indhold af disse.

Hvilke andre formuleringer/hvilken anden slags indhold i en jobannonce virker attraktiv(e)?
Og hvad kan skræmme dig væk?

For mig er der bl.a. følgende (som jeg har set varianter af):

Plusser:
- "Vi mener, det er vigtigt med en sund balance mellem arbejde og fritid".
- "Det gør ikke noget, hvis du er en smule sær".
- "Vi har et tværfagligt miljø, hvor mange forskellige interesser er repræsenteret.

Minusser:

- "Du mestre dansk og engelsk på højt niveau" (Ja, den har jeg faktisk set ordret sådan!).
- Kommafejl.
- Popsmarte engelske formuleringer/klichéer.
- "Vi tror på coaching og sender jævnligt vores medarbejdere på team building-kurser".
- "Vi har et dejligt ungt miljø, og vores medarbejdere er i gennemsnit under 30 år".
- "Du er proaktiv".
- "Du er altid glad".



 (slettet)
(2) 28-06-2012 kl. 13:17

Svar på indlæg nr. 1 af Prut-Peter:

Denne her standard-smøre vil jeg til enhver tid fravælge:

I ***** lægger vi stor vægt på at yde en troværdig og ærlig rådgivning, ligesom det er vigtigt for os, at aftaler overholdes. Vores målsætning er, at både sælger og køber skal føle, de har gjort en ordentlig handel. Det stiller krav til alle vores medarbejdere. I ***** er vi et team af kompetente og veluddannede personer, der arbejder effektivt og godt sammen, og dét giver resultater.

9 ud af 10 danskere kender *****, så vi er ikke til at komme udenom, når der skal handles fast ejendom.


1) Hvis man kender bare lidt til kulturen i branchen, som dette opslag er sakset fra, ved man at det første afsnit er bullshit af en anden verden.

2) det er meget fint ved veluddannet og sådan, men i virkeligheden står der jo INTET om, hvad det er der gør virksomheden god. Eller hvilke værdier der egentlig ligger i ordet 'god'

3) Hvis man lige er nødt til at 'sukre' et jobopslag med en hold-kæft-hvor-er-vi-fede tale til sidst, så har man i den grad understreget at man kun har sit fokus på sig selv og sit eget behov, og overhovedet ikke er i øjenhøjde med de mennesker man gerne vil have det til at lyde som om, i afsnit 1 i opslaget.

Kan IKKE anbefales




Redigeret 28-06-2012 kl. 13:18



 (slettet)
(3) 28-06-2012 kl. 14:04

Svar på indlæg nr. 1 af Prut-Peter:

Jobannoncer i sundhedssektoren er en variabel størrelse

Nu har jeg ikke tænkt mig at skifte job , er glad for det jeg har - selvom det er blevet mere og mere umuligt at nå alt indenfor normal arbejdstid , så hjælper det at have erfaring i at prioritere opgaverne ...

Men ord som : Du skal helst kunne multitaske - evne at have flere bolde i luften af gangen - agere blæksprutte i en travl hverdag osv

For så at slutte af med : Men på trods af stor travlhed i hverdagen , er vi et team der har det rigtig godt sammen ...

Hvad ??? Vi har jo ikke tid til at VÆRE sammen - eller ARBEJDE sammen , - der er jo ikke nok medarbejdere til at dække alle opgaver

Som regel søges der mere end én medarbejder i den form for jobannoncer - flere har givet op



 (slettet)
(4) 28-06-2012 kl. 14:43

Svar på indlæg nr. 1 af Prut-Peter:

Noget der kan skræmme mig væk, er det der med de latterlige team building kurser. Ufatteligt at nogle virksomheder ukritisk poster store summer i noget der kun er en pestillens for medarbejderne(Taler for mig selv ) Har sågar rendt rundt nede i pyrenærerne på "overlevelsestur" engang. Herregud det var da meget morsomt, men fagligt gav det ikke en pind, og jeg vil gerne se doumentation for at det skulle give bedre medarbejdere, fordi de har levet af dåsemad, og sovet i telt, og lavet grønspættearbejde i 4 dage under sydens sol . Det er efter min mening at sjofle både firmaets kapital, og medarbejderne, da pengene måske ville lune mere i de ansattes lommer i stedet for sådan en gang narreværk!

Redigeret 28-06-2012 kl. 14:43



 (slettet)
(5) 28-06-2012 kl. 14:57

Svar på indlæg nr. 3 af Karisma:

Jeg så en gang en annonce med overskriften:

Vil du være med til at åbne en lukket afdeling på Glostrup sygehus

Det var da meget morsomt.....



Love.dk anvender cookies til at optimere brugeroplevelsen og webstatistik. Læs mere om vores brug af cookies i Brugerbetingelser. Fjern besked.