Svar på indlæg nr. 3 af amazing:
Vi havde to guider på turen. Den ene var født i Thailand, mens den anden var født i Fredericia for næsten 40 år siden. Han var kommet til Thailand for første gang for 28 år siden, og havde de sidste 22 år boet i landet og var gift med en lokal pige. For at få hende, måtte han være budistisk munk i en måned. Han fortalte, at Moses oprindelig havde fået en regel af gud: "Opfør jer ordentlig". Hvorpå Moses havde bedt om at få det mere udførligt, og han havde fået to tavler med de ti bud.
Det er mange år siden, jeg fik fortalt om det gamle testamente.
Ja, det tager lang tid at flyve til Thailand. Vi mellemlandede begge veje i Doha, så der var to flyveture hver vej på 6-7 timer. Men de timer gik udmærket med lidt valgbare film/TV-programmer og lidt blunden.
Jeg har talt med andre der har mellemlandet i Amsterdam eller Frankfurt. Og så bliver den lange flyvetur pludselig 11 timer. Det er lang tid på den begrænsede plads.
Det der stresser mig mest er alle de kontroller, man skal igennem inden, man flyver.
Rejseselskabet havde anbefalet, at vi tog receptpligtig medicin med i håndbagagen. Men da jeg rejser med dette i toilettasken, havde jeg ikke lige tænkt på, at flytte større væskemængder til den indtjekkede bagage. Det kostede næsten 300 ml barberskum og en flaske solcreme.
På hjemvejen måtte vi lade skoene gennemlyse separat. Endnu en stress-faktor.