(slettet)(11) 28-06-2006 kl. 23:57
Svar på indlæg nr. 1 af nice devil:
Som du kan læse i de mange svar, du har fået, er det ganske normalt for hvalpe at bide i ting. Det overrasker dig nok heller ikke.
Et godt råd er at fjerne tingene. Sæt skoene ind i et skab osv. Et andet råd (og det kan kun bruges, hvis du er der, når han bider i noget) er at sige nej og give ham noget, han gerne må bide i - fx et stykke legetøj. Du skriver, at han har nok legetøj, og det er også fint, men tænk på, at det hele ikke skal ligge fremme hele tiden. Så bliver det kedeligt. Skift lidt ud i det og hav et bestemt stykke legetøj, som kun kommer frem, når du gider lege med ham - og som så bliver lagt væk igen, når du ikke gider mere.
Nå, nu er jeg så småt på vej ud af et sidespor. En vigtig ting, jeg ville sige, du skal tænke på er: Hvorfor gør han det? Hvis han bider i alt er det ikke nødvendigvis bare fordi han skifter tænder. Nogle hunde gør ting de ikke må - og som de godt ved, de ikke må - for at få opmærksomhed. De har nemlig fundet ud af, at når de gør de ting, så kommer deres ejer hen og råber af dem, og det er bedre end ingenting. Du skal altså nok ikke råbe alt for meget af din hund, når han bider i ting, men bare lige fortælle ham, at du ikke vil have det (med et nej) og så tage det væk fra ham. Og så husk at lægge tingen et sted, hvor han ikke kan nå den. Lad være med at friste ham.
Honningbi, hvalpeinstruktør.