Birgitta, 72(13) 18-02-2020 kl. 16:21
Svar på indlæg nr. 1 af Jacob0203:
Øj, altså... jeg kan ikke rigtig se meningen med at hjerneskadede bør have særrettigheder fordi de er hjerneskadede?
Lige børn leger bedst, ikke?
Mange af os har nok fejl og mangler af forskellig slags. Og om vi er hjerneskadede, blinde eller mangler begge ben, så er der tale om handicaps som kan være svære for andre at acceptere. Som handicappet mangler vi noget, som mange andre vil savne hos deres kæreste.
Jeg har "mit eget" handicap, -noget med seriøse hukommelsesproblemer. Det gør det rigtig svært for mig at lære andre at kende. Fordi jeg glemmer hvem jeg har snakket med, hvem jeg har været sammen med.. Og værst, jeg glemmer hvad andre fortæller mig om dem selv.
...... jeg ville selv føle mig forfærdelig ensom og forladt, hvis jeg havde en kæreste, der ikke kunne forholde sig til MIG og MINE problemer. Og ulykkeligvis er det jo netop det, der sker, når man er sammen med nogen, der glemmer hvad man fortæller..
Jeg holder helst afstand, -fordi uanset hvor empatisk og interesseret andre oplever mig som, så er jeg alligevel en skuffelse for dem når jeg glemmer selv de vigtigeste betroelser.. 
Jacob, du skal nok snarere lede efter en kvinde med problemer/handicaps, som også savner og har brug for kærlighed. Måske en handicappet kvinde? Måske en lammet eller blind kvinde? Nogen, som har brug for DIG. Som Du kan hjælpe og holde af .
Med tiden vil det så vise sig om I også vil komme til at elske hinanden..
Kærlighed er ikke noget vi får. Det er noget vi rummer i vores hjerte. 
Hvis den kærlighed vi rummer og udtrykker, bliver påskønnet, så er DET jo starten på et ægte kærlighedsforhold.
