Få adgang til Love.dk

Opret din egen gratis profil og se mere på Love.dk!

Opret gratis profil

Kan syv års ulykke ikke snart slutte?


 Woodpecker, 63
(1) 26-04-2021 kl. 10:57

Der har ikke været meget, jeg har kunnet glæde mig over de seneste syv år.
Jeg tager den medicin, jeg skal tage som følge af min blodprop i hjernen i 2008, men har aldrig brugt hverken euforiserende eller præstationsfremmende stoffer.
Mit alkoholforbrug kan ingen vist have problemer med. Skulle jeg op på de fem promille, som der for tiden tales meget om, ville jeg nok blive betragtet som alkoholiker, da jeg ikke bryder mig om at besøge værtshuse.
Jeg kan til tider gå amok i slik og kager, men min vægt holder sig rimelig konstant indenfor det normale BMI.
Jeg har aldrig været særlig god til at holde orden i mit hjem og i min have, men jeg føler da, jeg altid har været i stand til at finde et rimeligt niveau for min orden, når der har været varslet besøg.
Jeg nyder at vandre i naturen og arrangerer vandreture i en FB-gruppe, ligesom jeg også deltager i andres ture, når det passer ind. Men jeg føler ofte, der er et tomrum, når jeg sidder herhjemme efterfølgende.
For halvandet år siden lukkede den arbejdsplads, jeg havde været tilknyttet i over 31 år, og det arbejde, jeg så fik, blev jeg aldrig rigtig glad for, så da jeg i år fik muligheden for at gå på "efterløn", valgte jeg den mulighed. Men vidste godt det kunne give nogle sociale problemer.
Det kunne således være skønt at komme i kontakt med en, der var interesseret i at mødes til vandring, spisning og masser af god snak Det vil dog kræve god tids forberedelse, at forvandle kaos til kosmos. Jeg mangler ikke hjælp til min oprydning, jeg skal nok selv bestemme, hvad der skal smides ud, men modtager gerne gode råd.
Jeg synes selv, jeg laver rimelig god hverdagsmad.
Om her er nogen, jeg tidligere har mødt i det virkelige liv, ved jeg ikke, men ellers håber jeg, her er nogen, der har det nødvendige mod.



Love.dk anvender cookies til at optimere brugeroplevelsen og webstatistik. Læs mere om vores brug af cookies i Brugerbetingelser. Fjern besked.