Min søn på 10 år har et par kammerater som han meget gerne er sammen med og som han nok ser lidt op til. Jeg har hele tiden været glad for at han havde disse forhold og syntes at det var nogle søde drenge. Det er de sikkert også, men jeg har den sidste tid lagt mærke til at de driller, mobber, provokerer eller hvad skal man kalde det, min søn i hvert fald og sikkert også andre. Min dreng er muligvis også sådan, men det har jeg ikke set endnu.
Et eksempel er at jeg henter begge mine børn i SFO og siger at de skal skynde sig lidt for lillebror skal til fodbold. X spørger så min søn om han også går til fodbold, og han svarer nej det er ikke noget for mig. X svarer så at "Ja du er sikkert også skide dårlig til det". Jeg spørger om det er nødvendigt at svare sådan og han siger bare at det jo kun er for sjov. Jeg synes ikke det er sjovt og min søn heller ikke. Faktisk er han træt af den slags.
Men er jeg nærtagende? Er alle børn bare sådan? Eller er det en form for mobning? Det gør gør noget ved mig er at det er de drenge han bedst kan lide, der er sådan.

Svar på indlæg nr. 1 af Stinapigen:

Ja du er nok lidt nærtagende. Hvis ellers din søn trives og er glad så synes jeg at det er dumt at lave et problem som ikke er der.

Børn kan være hårde ved hinanden uden at der ligger mobberi i dette. De prøver grænser af også mellem kammeraterne. Din søn må her lære at klare sig selv uden din hjælp. Blander du dig for meget, så bliver han meget hurtigt mor`s dreng.

Hvis du fornemmer at din søn mistrives, får ondt i maven, hovedpine, vil ikke i skole eller andre undskyldninger, så skal du reagere promte, men ellers synes jeg at du skal lade din søn finde sin plads i hirakiet som der jo altid er i skolen.

Svar på indlæg nr. 1 af Stinapigen:

Men er jeg nærtagende? Er alle børn bare sådan? Eller er det en form for mobning?

Ja, du er bare nærtagende, og nej, ikke alle børn er ens, og slutteligt er det en form for mobning - af den gode art, som jeg læser det til.

Svar på indlæg nr. 2 af Alyssa:

Det er ikke altid han trives. Jeg har set de her venner køre på ham, på punkter de ved han reagerer på. Fx en dag i en forlystelsespark hvor han var sur længe fordi han blev drillet. Og dernæst blev han drillet for at være sur..
Jeg har lyst til at reagere, ja, men er også bange for at ende i den rolle som du beskriver.

Svar på indlæg nr. 3 af Precious.:

Hm hvordan kan mobning være god?? Jeg mener det er nedgørelse. Og min søn er helt uforstående over for den slags kommentarer. Det er faktisk også det jeg er mest rystet over: at man kun kan lukke negativitet ud af munden.