Efterhånden er der ikke så mange fordomme for angst og depression mere.. eller er der ?..

Jeg er for få måneder siden begyndt at lide frygteligt af angst.. med voldsom hjertebanken og det som er være.. - føler hver gang at jeg skal til at dø.. og det kan vare fra min til timer.

Er der andre herinde som lider af angst og hvad gør I for at få en normal hverdag ?

Svar på indlæg nr. 1 af prinsesse:

Nu har du vel også snakket med din læge om det, ikk`?

Jeg kender godt den der "dødstrussel"....Den er ikke så aktiv mere, da jeg får medicin, og har lært at håndtere den med små tricks. Et af dem, er bl.a at cykle en lang tur, med musik i ørene. Distrahere trusslen, om man vil.

Svar på indlæg nr. 1 af prinsesse:

Måske tråden skulle havde været anonym?
Nå men jeg forsøger at holde en strukturet hverdag og gået med hunden.
Hvis man får et angstanfald kan det nogle gange hjælpe at "gå ind i det" og undersøge hvad man føler og hvor meget i stedet for at prøve at undslippe, man kan alligevel ikke løbe fra sin underbevidsthed.

Svar på indlæg nr. 1 af prinsesse:

Jeg lider ikke af en angst, der ødelægger min hverdag nu, men har været indlagt på psykiatrisk afd med en psykose og der var angsten også så voldsom, at jeg troede jeg skulle dø.Hjertet hamrede afsted, og jeg fik medicin.Det var udslaget af en masse stress påvirkninger der gjorde det.Nu er jeg ude af medicinen og de påvirkninger, der var årsagen.
Da jeg var yngre var jeg konkurrencesvømmer og var bange for ristene på bunden af bassinet.Følte jeg ikke kunne trække vejret, men blev ved med at udsætte mig selv for den angst, da jeg synes den var latterlig, og i dag er den væk..
Hvis jeg skulle få angst igen, som du føler den, ville jeg snakke med min læge og tage den derfra..Det er en frygtelig følelse og den skal man ikke leve med, hvis det kan undgås..

Jeg har haft angst før i tiden (generaliseret angst) - og det er nok det hårdeste jeg har prøvet, og jeg har ellers prøvet lidt af hvert :)

Men, min egen måde at overkomme angsten på var at acceptere at den var en del af mit liv - og derefter at acceptere de ubehagelige tanker og oplevelser som er en del af angsten.

Når man først accepterer det, så kan man nemmere lade disse frygtelige og irrationelle tanker passere uden at tage sig af dem på et højt niveau. Til sidst får man en slags apati overfor dem - og de ender med stort set ikke at kunne påvirke dig.

Det gælder for så vidt alle lignende former for sindslidelser, så som OCD og Pure O - som også er baseret på en dybtliggende angst.

Det handler om at lære at man selv giver angsten magt ved at reagere følelsesmæssigt voldsomt, istedet for at lade den være den del af livet som den desværre er blevet.

Det er min erfaring at man kan ende med stort set ikke at føle frygt overhovedet - og så slipper angstens greb dig næsten fuldstændigt.

Så, hemmeligheden er ikke at kæmpe imod - men at forene dig med angsten og se den som noget man ikke behøver at reagere på. Lad tankerne komme ind men lad være med at give dem mere opmærksomhed end de fortjener.

Det kræver øvelse og det kræver mod, men det virker for mange - og det har i hvert fald virket for mig.

Nøglen er at forstå at selvom vi ikke kan styre hvilke tanker vi får ind i knolden, så kan vi i høj grad være med til at bestemme hvordan vi reagerer på disse tanker. Ved ikke at blive bange og oprørt tager man magten fra tankerne - og de vil ligeså stille fordufte igen.

Det er ikke sikkert man kan komme helt af med tankerne - men man kan blive så ok med dem - at de ikke får nogen nævneværdig negativ effekt til sidst.