Jeg har været ude for noget lidt mærkeligt. Jeg har et mindre handicap, og har af den årsag været uden arbejde et par år. Jeg synes, at jeg blev mere og mere "tynget", blev mere dårlig og bekymret for fremtiden. Jeg er i en forening, som hjælper folk med netop min sygdom, og har været på kursus med dem. Her mente men ikke, at jeg kunne klare et fuldtidsjob. Men fik dog gode råd om arbejdspladsindretning mm. Selv min fysioterapeut mente ikke, at jeg kunne klare det.
Nu har jeg søgt og fået et fuldtidsjob. Det mærkelige er, at jeg godt kan klaret det, men nogle få hjælpemidler. I det hele taget, har jeg fået det meget bedre. Min symptomer er blevet formindsket, og jeg føler mig som en fuldgyldig arbejdskraft og det har givet mig selvtillid og gå-på-mod.
Jeg er forbløffet over at måtte erkende, hvor meget chancen for et almindeligt liv, mulighederne og anerkendelsen betyder for min opfattelse af mit helbred og formindskelse af smerter.
Dette synes jeg, at man skulle gøre meget mere ud af inden for sundhedsvæsenet.