Nu har jeg - desværre - inden for de sidste par måneder haft 3 hospitalsindlagte personer i min familie/omgangskreds.
De har fejlet noget forskelligt, 1 meget alvorligt, 1 en mindre, men smertefuld operation.
Fælles for deres historie er, at de har måttet vente op til 1 time efter at de har ringet på "klokken", til der er kommet noget personale.
Uagtet, at den ene havde stærke smerter, en anden problemer med at trække vejret.
Ved mine besøg på 3 forskellige hospitaler, har jeg oplevet meget svingende kvalitet af personale.
Nogle fuldstændig ligegyldige overfor den patient, de havde med at gøre, og andre søde og hjertevarme.
Undskyldningen er: "Vi har så travlt"
Hvis jeg nogensinde skal indlægges, kan jeg jo blive nødt til at have min familie med mig, så jeg kan føle mig tryg.
Hvad er sandhenden på de danske hospitaler? Og hvis sandheden er, at personalet ikke har tid, kan vi så være tjent med det, i vores velfærdssamfund, hvor tusinder går rundt og sukker efter et meningsfuldt arbejde? Eller skal der være tvungent "frivilligt" arbejde?