Jeg efterlyser gode råd.
Jeg er desværre ramt af en gigtlidelse, som gør, at mit funktionsniveau langsomt er blevet nedsat i de senere år. Inde i mit hovede er jeg helt funktionsdygtig,
og kan al ting, men må jo langsomt erkende, at det kan jeg ikke.
Jeg har gigt i knæene og kan ikke mere komme så meget rundt, jeg kan gå korte strækninger men bliver hurtigt træt. Jeg vil så gerne være med, der hvor vennerne færdes, og har meldt mig i en klub, med forskellige aktiviteter. Jeg har også tilmeldt mig en klub for gigtramte, men der var kun 3 tilmeldinger. Jeg kender ikke nogen på min egen alder, som har det som jeg, kun folk på over 70 år.
(Jeg er selv 49). Hvordan tackler jeg, at jeg begynder ikke at kunne følge med? Hver gang jeg får et tilbud om en oplevelse, tænker jeg: Ih ja, det vil jeg gerne - og lige efter: Åh, nej, det bliver for hårdt. Mange ting er afhængig af dagsformen, - og den kender jeg jo ikke flere dage i forvejen.
Folk, selv mine nærmeste venner fatter det ikke - jeg må kunne tage mig sammen. Jeg begynder at resignere, det er som om, jeg ikke kan kende forskel på, hvad der er muligt, og hvad der ikke er muligt, og stopper med at arbejde for det, jeg reelt kan. Mit liv er et stort puslespil af: "hvordan ting kan lade sig gøre": Kan jeg få nogen til at hjælpe mig med dette - kan jeg best. det på nettet, har jeg råd til betalt hjælp til dette, hvordan kommer jeg fra A til B til C. Tanker der kører - og det gør mig også træt.
Hvordan tackler I der har et mindre handicap, eller nogen der har det, disse ting?
(Jeg ved godt, at man kan få små scootere til handicappede, men så langt er jeg ikke kommet).
(Jeg arbejder hjemmefra).