Jeg efterlyser gode råd. Jeg er desværre ramt af en gigtlidelse, som gør, at mit funktionsniveau langsomt er blevet nedsat i de senere år. Inde i mit hovede er jeg helt funktionsdygtig, og kan al ting, men må jo langsomt erkende, at det kan jeg ikke. Jeg har gigt i knæene og kan ikke mere komme så meget rundt, jeg kan gå korte strækninger men bliver hurtigt træt. Jeg vil så gerne være med, der hvor vennerne færdes, og har meldt mig i en klub, med forskellige aktiviteter. Jeg har også tilmeldt mig en klub for gigtramte, men der var kun 3 tilmeldinger. Jeg kender ikke nogen på min egen alder, som har det som jeg, kun folk på over 70 år.
(Jeg er selv 49). Hvordan tackler jeg, at jeg begynder ikke at kunne følge med? Hver gang jeg får et tilbud om en oplevelse, tænker jeg: Ih ja, det vil jeg gerne - og lige efter: Åh, nej, det bliver for hårdt. Mange ting er afhængig af dagsformen, - og den kender jeg jo ikke flere dage i forvejen.
Folk, selv mine nærmeste venner fatter det ikke - jeg må kunne tage mig sammen. Jeg begynder at resignere, det er som om, jeg ikke kan kende forskel på, hvad der er muligt, og hvad der ikke er muligt, og stopper med at arbejde for det, jeg reelt kan. Mit liv er et stort puslespil af: "hvordan ting kan lade sig gøre": Kan jeg få nogen til at hjælpe mig med dette - kan jeg best. det på nettet, har jeg råd til betalt hjælp til dette, hvordan kommer jeg fra A til B til C. Tanker der kører - og det gør mig også træt.
Hvordan tackler I der har et mindre handicap, eller nogen der har det, disse ting?
(Jeg ved godt, at man kan få små scootere til handicappede, men så langt er jeg ikke kommet).
(Jeg arbejder hjemmefra).

Svar på indlæg nr. 1 af Anonym:

Hvis det er så slemt med dine knæ som du beskriver, burde du overveje at få nye knæ.. Min gamle far, har fået skiftet dem begge, og han er stadig aktiv.

Har desuden selv slidgigt i knæene... Men dyrker så meget sport som muligt, det værste man gøre i din situtuation er at være indaktiv

Glemte lige at vægten er ret afgørende i din situation, så er du overvægtig. TAB DIG

Redigeret 02-02-2013 kl. 13:48

Svar på indlæg nr. 2 af osdervil:

Nu er jeg ikke som sådan inaktiv, jeg går til varmtvandsgymnatik og "skånegymnastik", og cykler også. Jeg har skam talt med lægen om nye knæ - men næh, jeg skal helst være over 60 år - fordi de kun kan skiftes ud 2 gange.

Redigeret 02-02-2013 kl. 13:53

Svar på indlæg nr. 1 af Anonym:

Jeg lever selv med en funktionsnedsættelse. Jeg går således ikke på arbejde, da jeg ikke har kræfter og helbred til det.

Mit helbred svinger meget, så jeg kan ikke engang sige, at jeg så kan arbejde hjemmefra. Det duer jo ikke, at der er perioder, hvor kroppen er totalt elendig,og derfor må hvile konstant.

Jeg får medicin, har hjælpemidler fra ergoterapien i kommunen og fikdesuden tilskud til en bil, som jeg kan dels kome ind i, og dels er nem for mig at køre i (automatgear.

Når folk ser mig, ser jeg umidedlbart rask ud, og jeg kan stort set fungere som alle andre - dog i intervaller.

Hvad de ikke ser, er at jeg for at kunne det, må tage et morfinlignende præparat. Det gør jeg så gerne, for uden dette, havde jeg ikke et liv.

Det forkorter sansynligvis mit liv, men hellere have det tåleligt mens man er her, end det modsatte.

Jeg tror det vigtigste for dig er, at rekende (kan være en lang proces), at du ikke kan det du engang kunne.
Tag med til det du magter, og vid, at du nok kommer til at betale en eller anden form for pris for det.

Man er NØD til at komme ud, for llers bliver man skør og synker hen i apati.

Snak med ergoterapien i din kommune om, hvad der kan lette din hverdag. (jeg fik fx en aflastningsmadras).

Har du været på smerteklinik? Måske det var en mulighed. (der er desværre lang ventetid). Der kan de hjælpe dig med at minimere dine smerter ved eventuel medicin, men også med råd om andre former for lindring.( teknikker til at håndtere din situation).

Jeg havde god gavn af en psykoterapeut på Rygcenteret, men det kræver naturligvis du er tilknyttet et eller anden form for behandlingssted eller patienforening.

Held og lykke med det.

Svar på indlæg nr. 4 af FioniaDK:

Tak for dine svar. Dem kan jeg virkelig bruge til noget Jeg synes, at det er rigtig flot, at du holder humøret oppe! Jeg har ikke tænkt på smerteklinik, det kunne jeg da prøve. Vil du forklare, hvad en aflastningsmadras er?
Nu er det ikke sådan, at jeg ikke kommer ud, men det kræver bare så megen planlægning, og nogle gange må jeg alligevel sige nej. Jeg har indtryk af, at folk ikke forstår det, måske fordi jeg altid prøver at være ekstra sjov og frisk, når jeg endelig er ude, så virker jeg nok som om jeg har et stort overskud. Jeg er medlem af gigtforeningen - så de burde vel også kunne give mig noget mere rådgivning?