Få adgang til Love.dk

Opret din egen gratis profil og se mere på Love.dk!

Opret gratis profil

Advarsler! (1/5)


 (slettet)
(1) 04-02-2006 kl. 12:56

Hvorfor tager nogle sig ikke af de advarsler de får hos lægerne?

Er der ikke nok hjælpemidler i vores velfærdssystem?

Jeg har kendt to, som er døde af druk. Ved at pulsåren er sprunget. Et skrækkeligt syn for de pårørende.

I går fik jeg atter at vide, at en mere er på vej. Han har fået max 3 uger at leve i. Kan intet få ned gennem halsen.

Nogle gange fatter jeg ikke, at når man får at vide hos lægen, at stopper du ikke med dit misbrug, mister du livet. At man så ikke higer efter at komme ud af sit misbrug.

Jeg har to meget nære personer, som ikke kan helbredes for deres cancer. Disse to kæmper. Kæmper for at holde energien oppe. Prøver at få det bedste ud af hver dag, de får lov at leve i.



 (slettet)
(2) 04-02-2006 kl. 13:04

Svar på indlæg nr. 1 af Muttiblue:

sådan er det desværre med alt misbrug...
og man kan ikke skræmme folk til at stoppe, for tænk hvis de dør... for inde i deres hovede er det altid naboen det går ud over, og hvad kan det skade, at ryge en dag til...



 (slettet)
(3) 04-02-2006 kl. 13:14

Svar på indlæg nr. 2 af winckler:


Ja måske har du ret.

Dog kan jeg sidde her og tænke: Vi skal allesammen dø en dag. Det er den eneste ting her i livet, vi ikke kan smutte udenom. Men når man har fået kraftige advarsler, kan jeg ikke helt forstå, hvad dette misbrug har gjort ved en, så man ikke kan rive sig selv så hårdt i nakken og sige: Det er ikke livet, at jeg skal være misbruger alle mine dage.

Disse folk jeg har kendt og kender til, har små børn. Jeg synes det er utrolig trist, at de i så ung en alder skal miste en af forældrene.



 (slettet)
(4) 04-02-2006 kl. 15:30

Svar på indlæg nr. 1 af Muttiblue:

Jeg tror, at der er flere ting i det.

Jeg vil nok mene, at har man kun 3 uger tilbage at leve i, så kan man nok hverken gøre fra eller til.

Dertil skal man også først selv at erkende, at det er et problem, og det kan gør man ikke ved, at folk prikker til en og siger det gang på gang. Det preller bare af og gør som regel tingene værre. Det ved de "velmenende" bare ikke. De tror jo, at det hjælper. Kan kun sige, at de tager fejl. Er jo selv misbruger af mad. Hvor er jeg mange gange fløjet i køleskabet efter sådan en gang "velmenende" prædiken.

Dernæst så skal folk også vide, at det tager tid at komme ud af et misbrug. Det er fint nok at bladene gang på gang viser folk, der kommer ud af et misbrug på få måneder. Det betyder ikke, at vi alle gør det. Som regel er der også andre ting, der skal bearbejdes udover et vægttab, et alkoholmisbrug, et rygemisbrug, et narkomisbrug. Jeg har selv tabt 14 kg, men det har taget mig 1½ år, og nogen vil mene, at det er alt for lang tid på så lidt. De tænker ikke på, at JEG som person er tilfreds.

Jeg tror i bund og grund, at det handler om, at man psykisk også skal være klar til at gå videre, inden man begiver sig til næste trin ud af misbruget. Jeg fik en ordentlig psykisk nedtur efter mit vægttab. Alle sagde jo, at jeg ville få mere selvtillid jo mere jeg tabte mig. Jeg snakkede med en psykolog om det og fik at vide, at det faktisk var ganske normalt.

Så lad være med at tro, at fordi medier og andet godt folk tegner misbrugsproblematikken lyserødt, at så er den det også. Jeg kæmper hver eneste dag med fristelser på job, derhjemme og når jeg er ude. Der er jo ikke nogen, der lader være med at tage slik med på job af hensyn til mig, og jeg er også helst fri for, at de tager hensyn. Tager folk endelig hensyn, så er det som regel også kun en enkelt dag, og ja så kan det egentligt være totalt lige meget.

Så det handler om tid, masser af tid, en selv ikke mindst og ja hvis omgivelserne endelig vil hjælpe til, så kan jeg kun sige: Ros fremmer mere end ris. Succes fremmer mere end nedture. Bekymringer begrænser og medfører som regel det modsatte. Gi' plads for os alle. Se os som mennesker og ikke som misbrugere for et langt stykke hen af vejen er vi jo alle ens på mange områder - vi er bare nogle, der bliver sat i bås, og det er pissetræls.



 (slettet)
(5) 07-02-2006 kl. 11:09

Svar på indlæg nr. 1 af Muttiblue et kræver en længere forklaring at sige hvorfor kan de ikke holde,når det kan blive deres død..Som jeg ser det, er de ikke bange for at dø,de er ligeglade...livet er for svært,det er for hårdt at skulle kæmpe.Nogle har også gjort ting,som hvis de blev clean eller ædru,kan de ikke holde sig selv ud..alt er for svært......Jeg er dagligt sammen med mennesker på et værested,som er clean,ædru.de kæmper hver dag for at holde sig i det virkelige liv.....Men du skal ville det ,at være ædru clean,og det er der ,det er svært
Jeg har selv fået konstanteret kræft og opereret,går til kontrol....Holdte med at ryge samme dag ,jeg blev opereret.
Jeg har altid været hård ved mig selv og mit liv.Da jeg blev istand til det fortsatte jeg som før......Jeg fik det dårligere og dårligere med mig selv.Jeg var ligeglad med mig selv.....
hvad der skete ved jeg egentlig ikke.Men det gik op for mig at fortsatte jeg sådan,med den ligegyldighed,flygten fra at tage stilling.Ville jeg blive syg igen...
Jeg er totalt vendt om,gør ting der er godt for mig,tænker på mig selv.....Der er lang vej endnu,men jeg er i det og fortsætter ad den vej..Der skal så lige siges, at jeg har ikke haft et misbrugsproblem..Jeg har været misbruger af livet,levet det for hårdt uden at stoppe og tænke på hvor jeg selv var og havde det...
Tænk at man var så ligeglad med sig selv,,håber at det kan forklare lidt om det du har spurgt om.Helle.



Love.dk anvender cookies til at optimere brugeroplevelsen og webstatistik. Læs mere om vores brug af cookies i Brugerbetingelser. Fjern besked.